Rødvin

Rødvin er en type vin lavet af blå druer, og den får sin farve fra drueskallerne, som er i kontakt med druemosten under gæringen. Rødvin varierer meget i stil, smag og krop afhængigt af druesorten, klimaet, vinfremstillingsmetoderne og lagringen.

Hvordan laver man rødvin?

  1. Høst: Druerne høstes, når de er fuldt modne. Dette kan ske manuelt eller med maskine, afhængigt af producentens præferencer og vingårdens størrelse.

  2. Knusning og Afstilkning: Druerne knuses, og stilkene fjernes for at frigive druemosten (juice). I nogle tilfælde kan stilkene blive inkluderet i gæringsprocessen for at tilføje tannin og struktur til vinen.

  3. Gæring: Druemosten, sammen med skallerne, gærer i tanke. Gæringen kan tage fra et par dage til flere uger afhængigt af ønsket stil. Skallerne giver farve, tanniner og smag til vinen.

  4. Presning: Efter gæringen presses de faste stoffer (skaller og kerner) for at ekstrahere den resterende vin.

  5. Malolaktisk Gæring: Efter alkoholisk gæring gennemgår de fleste rødvine en malolaktisk gæring, hvor skarp æblesyre omdannes til blødere mælkesyre. Dette gør vinen rundere og mindre syrlig.

  6. Modning og Lagring: Vinen kan lagres på ståltanke, cementtanke eller træfade (ofte eg), afhængigt af den ønskede stil. Træfade kan tilføre yderligere smagsnoter som vanilje, krydderi og røg.

  7. Klargøring og Flaskning: Vinen kan filtreres og stabiliseres inden flaskning for at sikre klarhed og stabilitet, selvom nogle producenter vælger at undgå disse processer for at bevare vinens naturlige karakter.

Smagsprofil og Struktur

Rødvins smagsprofil og struktur kan variere meget afhængigt af druesorten og produktionen:

  • Farve: Rødvin kan spænde fra lys rubinrød til dyb lilla eller næsten sort, afhængigt af druesorten og vinenes alder.
  • Aromaer: Rødvin kan have en bred vifte af aromaer, herunder røde og sorte frugter (kirsebær, brombær, blomme), krydderier (peber, kanel), jordnoter (svampe, læder) og undertoner af egetræ (vanilje, cedertræ).
  • Smag: Smagen af rødvin afhænger af balancen mellem frugt, syre, tanniner og alkohol. Yngre rødvine har ofte friske frugtsmage, mens ældre vine kan udvikle mere komplekse og jordagtige smagsnoter.
  • Tanniner: Tanniner er naturlige forbindelser, der giver rødvin struktur og kompleksitet. De stammer fra drueskaller, kerner og stilke samt fra træfade. Tanniner kan give en tør fornemmelse i munden.
  • Syre: Syre er afgørende for balancen og friskheden i rødvin. Høj syre kan give vinen en sprød og livlig karakter.

Kendte Druesorter og Vinstile

  • Cabernet Sauvignon: En af de mest populære rødvinsdruer, kendt for sin kraftige struktur, høje tanniner og aromaer af solbær, cedertræ og tobak. (Se vine her)
  • Merlot: Blødere og mere frugtig end Cabernet Sauvignon, med smage af blomme, kirsebær og chokolade. (Se vine her)
  • Pinot Noir: En delikat og kompleks drue med aromaer af kirsebær, jordbær, blomster og jord. (Se vine her)
  • Syrah/Shiraz: En krydret og intens drue med smage af brombær, peber og røg. (Se vine her)
  • Grenache: Frugtig og krydret med noter af røde bær og krydderurter. (Se vine her)
  • Tempranillo: En spansk drue, der producerer medium- til fuldkropsvine med smage af jordbær, tomat og læder. (Se vine her)
  • Sangiovese: Hoveddruen i Chianti, kendt for sine høje tanniner og syre med smage af kirsebær og urter. (Se vine her)

Rødvinens kompleksitet og diversitet gør den til en fascinerende drik, der kan nydes alene eller sammen med mad, og der er altid en ny vin at opdage og sætte pris på.