Terra Blanca Winery
Terra Blanca Signature
Terra Blanca Signature
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
1 fl. 399 kr./stk
6 fl. 349 kr.
Terra Blancas serie af luksusvine kaldet Signature Series. Frugten er som altid fra deres Estate marker i Red Mountain, et af de bedste terroirs i Washington State. På overfladen ligner denne Batholith et ’uskyldigt’ blend af Bordeaux-druerne Merlot (54%) og Cabernet Sauvignon (41%) suppleret af en anelse Syrah (5%), hvor man måske kunne forvente noget Bordeaux-inspireret i stilen. Men tag ikke fejl! Det er en hæsblæsende malstrøm i fuld fart! Først og fremmest er Merlot fra Washington State noget ganske særligt. Den får her et andet udtryk end sædvanligt, langt fyldigere, mørkere, mere struktureret og rent ud sagt mere spændende end de fleste andre steder. Det er ikke den bløde og venlige kammerat, der er fuld smæk på. Aldeles fascinerende. Her er den suppleret af altid fremragende Cabernet, og så liiige 5% Syrah. Det ser ikke ud af meget, men det påvirker karakteren af vinen ganske utroligt. Man skulle snarere tro det var 25 eller endda 50% af vinen, der var Syrah.
Batholith er navnet på en bestemt klippetype formet af størknet vulkansk magma. En Batholith skal mindst have et areal på 100 km². Det er således noget af en kæmpe og er resultatet af stor, vulkansk aktivitet. Navnet passer perfekt på denne vin, der er en kæmpe og næsten et vulkanudbrud af intensitet, kompleksitet og fylde, og alligevel er tæmmet med bløde tanniner og en lang eftersmag.
Noter: I munden følger den perfekt op på den imponerende duft med sin fede, fyldige og stadig perfekt balancerede krop, hvor de dunkle og savoury noter suppleres af ’formildende’ rød frugt. Man kunne igen forvildes til at tro at indholdet af Syrah var højere, men hvor hænger det hele dog godt sammen.
Passer til: Passer til kraftige vinter retter.
Fakta
Land: USA
Vintype: Rødvin
Område: Washington
Druesort: Merlot (54 %) & Cabernet Sauvignon (41 %) & Syrah (5 %)
Producent: Terra Blanca Winery
Årgang: 2017
Alkohol: 14,5%
Serveringtemperatur: 14-18 grader
Drikkevindue: Op til 8-10 år fra høståret
Share
